""

Jesper besøger Andreas' altan for at tale om urban gardening, køkkenhave og prydhave. Projektet går på at få plads til planteglæden på altanen, uanset om man søger prydplanter og sommerblomster eller nytteværdien fra afgrøser. Jesper guider Andreas i gang og udnytter alle kvadratmeter der står til rådighed. Inden de to værter når så langt, er Andreas på forarbejde. Han besøger byhaven Østergro, som er en køkkenhave på tagterrassen af en gammel bilfabrik på Østerbro. Her fortæller Olivia om hvordan de siden 2014 har høstet afgrøder lige fra spiselige blomster til jordbær og radisser. De besøger også dyrelivet på tagterrassen, som blandt andet inkluderer høns og bier.
Vand er en essentiel og livsnødvendig ting for planter – og selv om der er nogle planter, som kun skal bruge lidt vand, skal alle planter have vand. Når vi når hen på sommeren eller tager på ferie, er vanding en ting, som fylder i de fleste planterejeres hoveder. Hvordan, hvor meget og hvad er nemmest er som regel de spørgsmål der popper op. Vi vil rigtig gerne præsentere dig for nogle forskellige metoder, du kan anvende til at gøre din havevanding mere simpel. Læs dem nederst på siden. 
Når du skal anlægge ny græsplæne er det vigtigt, at forarbejdet er gjort godt, hvis græsset skal have optimale betingelser for at gro. Jorden skal løsnes og ukrudt fjernes. Du kan anlægge græsplænen om foråret, hvor vejret typisk byder på lidt nedbør. Men allerbedst er det at anlægge græsplænen i eftersommeren eller om efteråret, hvor jorden er fugtig og lun. Husk også at gøde græsplænen, så den har de bedste vækstbetingelser.
×